Fotostyling af arkitekttegnet hus i naturskønne Lyngby
-
Opgave
Midt i naturskønne Lyngby, tæt på Lyngby sø, ligger denne perle. Huset er designet af brødrene Ib og Jørgen Rasmussen tilbage i 1970. Man fornemmer en klar inspiration til det japanske, og brødrene fik faktisk også en del af deres inspiration fra den japanske arkitekt Kenzo Tanges. Huset nåede at stå til salg hos anden mægler i 9-10 måneder, desværre uden salg. Da den overgik til ny mægler, blev jeg sat på opgaven.
-
Proces
Mægler ønskede noget mere “hygge” i huset. Hele huset er gennemført i stil, både materialemæssigt samt indretningsmæssigt. Men hun ønskede dog, at potentielle kunder skulle mærke en stemning, der emmede af hygge og varme, når man trådte ind. Denne opgave bestod derfor af en fotostyling, hvor jeg medbragte en masse nips, belysning og tekstiler som komplimenterede sælgers egne møbler. Derudover stod jeg for oprydning af bl.a. reoler, så fotografen kunne tage de bedste billeder.
-
Resultat
Huset blev taget af markedet efter blot få uger efter det var kommet op (igen). Nyt billede- og video materiale bar frugt og huset blev solgt til salgsprisen.
Billeder er taget af Allan Bjerre Photographer
Bolig solgt af Ejendomsmæglerfirmaet Dahl Gray