Fra idé til forandring

Processen er altid individuel fra projekt til projekt. Jeg vælger den kreative vej til målet og en gensidig dialog for sammen at finde frem til den stil, der matcher netop dine ønsker og behov.

Det begynder altid med en drøm. Det kan være en drøm om noget nyt, en drøm om forandring eller måske en drøm om at blive inspireret. Det kan være du ønsker at bo bedre, bo inspirerende, bo personligt? Måden jeg arbejder på er via kreativitet. Jeg laver moodboards til hver enkelt projekt, for at inspirere og visualisere overfor dig som kunde.

Nedenfor får du en hurtig og overskuelig gennemgang af, hvordan jeg arbejder, og hvad du kan forvente via samarbejde med mig, step by step. Under step-by-step processen kan du læse mere om hvem, der egner sig til indretningshjælp, og hvad mit fokusområde er, når jeg indretter.

Step 3

Efter enighed omkring stilart, vil jeg udarbejde og konkretisere min indretningsplan. Vi vil løbende være i kontakt – dette giver større gennemsigtighed og tryghed gennem processen for begge parter.
Når den endelige løsning er lavet, godkendes denne via en bindende kontrakt. Vi aftaler her, hvornår det realistisk kan stå færdigt.
Jeg lægger herefter en plan for bestilling og levering.

Step 4

Afslutningsvist kommer jeg ud og sætter alting op og sætter mit endelige touch på den endelige designløsning.

Vi aftaler i fællesskab om det hele skal sættes op på en gang eller det skal sættes op delvist, som møbler leveres.

Step 2

Efter vores første møde hvor vi gennemgår mulige designløsninger, stilretning og forslag, går jeg i gang med forberedelse af 1-3 detaljerede designforslag/ moodboards i forskellige stilarter, dette er ikke endeligt, men blot for at vi sammen kan spore os ind på den rigtige stilart.
Vi gennemgår designforslagene (fysisk eller virtuelt) og bliver enige om en retning.

Step 1

Til vores indledende møde vil vi gennemgå behov, ønsker og drømme. Jeg vil stille en masse spørgsmål, notere ned, måle op og til slut forventningsafstemme budget og tidshorisont. Du modtager umiddelbart efter vores møde en mail baseret på vores snak, som forklarer det videre forløb og som tager udgangspunkt i det videre stilkoncept, vi ønsker at udforme.

Dybdegående gennemgang af processen med indretningsarkitekt:
Processen med en indretningsarkitekt kan variere afhængigt af dine behov og projektets omfang. Men generelt kan processen opdeles i følgende trin:

  1. Møde med kunden: Indledningsvis vi mødes på din adresse for at få en bedre forståelse af jeres ønsker, behov og budget. Dette møde kan enten ske personligt eller online, og det kan omfatte en rundtur i rummet eller ejendommen, der skal indrettes.

  2. Udarbejdelse af en plan: Efter mødet vil jeg udarbejde en plan eller et designforslag, som tager højde for dine ønsker og behov. Dette omfatter normalt en skitse eller moodboard af rummet og en liste over de materialer, farver og møbler, der skal bruges. Herefter godkendes planen: Når planen er klar, vil jeg præsentere den for dig, som kan godkende den eller bede om yderligere ændringer. Hvis der er ændringer, justeres planen og præsenteres igen.

  3. Implementering af planen: Når planen er godkendt, vil jeg arbejde på at implementere den ved at købe de aftalte møbler og tilbehør. Håndværkere finder du selv til udarbejdelse af det håndværksmæssige. Jeg vil stå for projektledelsen og fragtkoordinering af møbelleverancer.

  4. Afslutning og evaluering: Når projektet er færdigt, gennemgår vi det sammen. Eventuelle spørgsmål eller problemer vil blive løst, og du modtager herefter en endelig faktura.

Hvorfor skal jeg vælge en indretningarkitekt?
Indretningshjælp er til dig som står og mangler inspiration til boligen eller erhvervslokalet. Det kan være du står med en helt ny bolig, du endnu ikke ved hvordan du skal indrette, du står måske og er ved at sælge din bolig, men mangler det sidste touch for at få den solgt. Eller måske ungerne er fløjet fra reden, og det er tid til noget nyt. Måske din livssituation har ændret sig, og du nu står og skal flytte i en anden bolig alene, eller måske du og din partner er en sammenbragt familie, der skal finde fælles fodfæste i en ny bolig. Det kan også være du står med et kontor eller andet erhvervslokale, som mangler sjæl, dna og kultur. De fleste kan få gavn af indretningshjælp til at åbne deres horisont med inspiration, rådgivning og nye ideer til indretningen.

Jeg guider og viser dig nye veje i din indretning som indretningskonsulent/indretningsarkitekt og stylist. Det kan være, at første indledende kundemøde er nok for dig, det kan også være, at du beslutter dig for en totalindretning af hele boligen for at opnå den røde tråd. Vi tager det skridt for skridt og starter hos dig i din bolig, og tager dialogen derfra.

Hvad er en indretningsarkitekt?
Man vælger ofte en indretningsarkitekt for at få hjælp til at skabe et funktionelt, æstetisk og behageligt miljø i en bygning eller et rum. En indretningsarkitekt kan hjælpe med alt fra farvevalg og møbelvalg til at designe og implementere et helt nyt layout i en bygning.

Der er mange grunde til at hyre en indretningsarkitekt. Nogle mennesker har ikke tid eller ekspertise til at designe deres eget rum, mens andre ønsker professionel rådgivning og vejledning for at sikre, at deres rum fungerer optimalt og ser godt ud. En indretningsarkitekt kan også hjælpe med at løse specifikke problemer i et rum, som f.eks. dårlig belysning, manglende opbevaringsplads eller dårlig akustik.

En indretningsarkitekt kan være nyttig i større projekter, såsom design af et helt nyt hjem eller renovering af en større bygning. Der kan gives god rådgivning og hjælp til at skabe et samlet designkoncept og vi arbejder ofte sammen med andre fagfolk, såsom arkitekter og entreprenører, for at sikre, at alt fungerer sammen.

Overordnet set er en indretningsarkitekt en ekspert i at skabe smukke, funktionelle og brugervenlige rum, og vi kan være meget værdifulde i at hjælpe med at realisere din vision for dit hjem eller dit arbejdsområde.

Hvordan foregår det?
Jeg indretter boliger og erhverv i tæt dialog med dig, på den måde sikrer jeg, at dine behov og ønsker bliver bedst muligt realiseret i den nye indretningsløsning. Jeg har fokus på at inkludere dig og tilbyde inspirationsoplæg til indretning med fokus på den røde tråd og inkorporering af eventuelle eksisterende møbler.

Hos Indretning by Viskum indretter jeg ud fra det samlede indtryk, det vil sige, at jeg inkluderer farver på væggene og belysning i rummet, denne rådgivning betaler du ikke ekstra for men er en del af den røde tråd i indretningen og helheden, for at rummet skal lykkes. Det er netop ting som dette, der gør indretningen unik og personlig.

På mine besøg hos dig giver jeg inputs og ideer til indretningen, gode tips og tricks til hvordan du kan style din bolig eller kontor anderledes. Første kundemøde afholdes hos dig, jeg kommer ud til dig, hvad end det er privat bolig eller erhverv, og tager en snak med dig omkring dine drømme, ønsker, mål for projektet, budget og afslutningsvist tidshorisont. Herfra går vi i dialog omkring den videre proces. Jeg kreerer altid moodboards og kommer gerne med farveprøver for den måde, at visualisere mine tanker overfor dig. Det kan være vi skal på tur sammen, ud forbi brandbutikker og afprøve sofaer eller stole. Det kan også være, at du har fuld tiltro til mine designløsninger, at du lader mig køre denne proces mere eller mindre for mig selv. Hvad end der gør dig tryggest i denne proces, gør vi. For mig er det vigtigt med en gennemsigtighed, så vi undgår misforståelser, og vi begge er glade for det endelige slutresultat.

Fokusområde


Jeg har særligt fokus på brugen af bæredygtige materialer og miljøbevidste valg i indretningen. Dette kommer blandt andet til udtryk i kvalitetsbevidste materialevalg og genbrug. Det betyder dog ikke, at indretningsbudgettet nødvendigvis skal være skyhøj for at opnå den ønskede stil. Der findes mange alternative løsninger, som jeg gerne vil vise dig og lade dig inspirere af.